Procedure

Hvor mange gange skal jeg til tandlæge før jeg kan få mine nye tandrødder?
Det kommer helt an på omfanget og typen af behandling. Et besøg er som oftest tilstrækkeligt til konsultationen hvorved tandlægen vil besvare alle dine spørgsmål. Det næste besøg vil være en indledende undersøgelse og planlægning af indgrebet. Implantaterne vil typisk kunne isættes kæbeknoglen kort tid derefter i løbet af bare ét besøg. Ved dette besøg vil tandlægen lave et lille snit i gummen der hvor implantatet skal isættes. Efterfølgende sys gummen sammen over implantatet. Såret tjekkes en eller to dage senere for at sikre at ophelingen foregår planmæssigt og tilfredsstillende. Efter ca. 10 dage kan stingene fjernes. Nu kan du så vente på at implantatet vokser sig fast i kæben uden at du behøver at komme hos tandlægen mere.

Er isætning af implantater virkelig en ambulant behandling?
Ja. Implantologen arbejder udramatisk og sikkert. Oftest kan flere implantater isættes i løbet af én behandling ganske uproblematisk.

Kan implantaterne sættes i umiddelbart efter en tandudtrækning?
Ja, det er ofte muligt at gøre det nu om dage. Implantatet sættes ned i det friske sår som tandudtrækningen har efterladt. Dette kaldes øjeblikkelig implantatisættelse og må ikke forveksles med ”tænder på en time” hvor implantatet belastes med kronen (tanden) umiddelbart efter isættelsen. Dette kræver nemlig ekstremt gode anatomiske forhold i knoglen.

Hvornår og hvordan sættes tænderne (kronen) på implantatet?
Ved normal opheling vil implantaterne i underkæben være fuldstændigt integreret i kæbeknoglen efter cirka 4 måneder. I overkæben tager det 6 måneder inden implantatet er fuldstændigt integreret. Herefter kan din nye krone påsættes implantatet. Tandlægen blotlægger implantatet og skruer en midlertidig flad kappe ovenpå. Denne kaldes en helingsskrue og har til formål at forme gummen korrekt. Herefter tages der et aftryk. Tandteknikeren bruger dette aftryk til at lave den protese, krone eller bro der skal påsættes implantaterne. Efter at farve, form og facon er blevet præcist matchet påsættes protesen, kronen eller broen implantaterne.

Hvad præcist dækker begrebet ”tænder på en time” over, og er det en løsning for mig?
Sædvanligvis er der inkluderet en ophelingsperiode når man får lavet implantater. I denne ophelingsperiode må implantaterne ikke belastes – dvs. de må ikke bære en protese eller en krone. I stedet bliver mellemrummet dækket eller erstattet med en klassisk protese der normal er fæstnet på nabotænderne. Men i de tilfælde hvor det kan lade sig gøre at lave ”tænder på en time” benytter tandlægen et særligt implantatsystem og nye metoder, der tillader ham at sætte protesen på implantaterne med det samme. Naturligvis forudsat, at der i munden og knoglerne hersker de specielle anatomiske forhold der muliggør anvendelsen af denne metode. På denne måde kan patienten få sin nye protese med sig hjem med det samme. Hvorvidt du er kandidat til at få ”tænder på en time” kommer an på hvilke forhold der hersker i din kæbe og hvordan implantaterne kan placeres. Spørg din tandlæge hvilke muligheder der er for dig.

Vil jeg have smerter bagefter?
Dine gummer vil sikkert være lidt ømme de første par dage, men det vil ikke bløde. Din kind vil eventuelt være lidt hævet i en kort periode, og det vil du måske føle lidt ubehag ved. Men de fleste patienter har end ikke brug for almindelig smertestillende medicin bagefter og vil kunne tage på arbejde dagen efter.

Skal jeg undvære mine tænder imens?
Nej. Hvis du har en protese vil der kun skulle en lille justering af denne til, og så vil du fortsat være i stand til at bruge den. Hvis du ikke har en protese vil der blive lavet en midlertidig til dig. Nogen gange kan vi endog lave en midlertidig løsning der sidder på implantaterne. I tilfælde hvor helingsperioden er lang kan vi lave en smuk og holdbar midlertidig løsning til dig. Det vil være svært at se forskel på denne og den endelige restaurering af dine tænder.

Hvornår kan jeg tage på arbejde igen?
Du vil med al sandsynlighed blive bedt om at tage det lidt roligt de første par dage. Men sædvanligvis vil du være i stand til at genoptage dit arbejde efter et par dage.

Er der forskel på kvaliteten af de forskellige implantater?
Som ved næsten alle andre produkter er der også forskel på kvaliteten af implantater. F.eks. er der forskel på form og facon, især på implantatets overflade. Overfladen kan modificeres til at fremme helingen, men også have den modsatte effekt. Spørg altid tandlægen hvilke karakteristika det implantat har, som han har planer om at benytte. Spørg også tandlægen om han har lang tids erfaringer med implantatet. Ligeledes er det vigtigt at vide om typen af implantater stadig vil være tilgængelig i fremtiden og om der kan bygges videre på systemet.

Hvorfor kan jeg stole på Friadent implantatet?
Friadent implantater er et tysk kvalitetsprodukt. Designet er baseret på årtiers forskning, udvikling og dokumenterede, kliniske erfaringer. De er resultatet af en meget omhyggelig fremstillingsprocedure. Lige fra den tidlige start hvor råmaterialerne indkøbes er hele produktionskæden underlagt meget streng kontrol og høje krav til kvaliteten. I serien er der 3 systemer med hver deres karakteristika. De varierer i størrelse og længde så tandlægen præcist kan vælge den type der vil være bedst i præcist dit tilfælde. Alle implantater er laver af rent titanium og har en unik overflade der aktivt fremmer helingen. Den højt udviklede overflade muliggør at nye knogleceller kan fæstne direkte på implantatet og danne nyt knoglevæv. Friadent implantatet giver den bedste mulighed for optimal heling og dannelsen af en stabil platform for implantatet. Friadent systemet giver også optimal mulighed for særdeles æstetiske proteseløsninger til ethvert formål. Vælger du en protese på Friadent implantater kan du være sikker på, at hvis du på et senere tidspunkt ønsker denne udskiftet, kan tandlægen skaffe de nødvendige dele hertil, også i fremtiden, uanset hvor i verden du befinder dig.