Kontraindikationer og risici

Kan jeg få implantater selvom jeg har sukkersyge?
Ja. Men din diabetes bør være stabil og under kontrol. Diabetes der ikke er behandlet eller fuldstændig kontrolleret kan påvirke helingsprocessen negativt. Hvis der er nogen tvivl vil tandlægen kontakte din læge.

Kan man være allergisk overfor implantater?
Nej. Implantater har været tilgængelige i mere end 40 år og man har ikke registreret tilfælde af titaniumallergi. Der er ingen allergifremkaldende komponenter i implantaterne og kroppen reagerer ikke på dem. Der bruges mange materialer til kronerne, men keramik eller porcelæn har vist sig at være det materiale der er mest kompatibelt med kroppen.

Kan implantater anbefales til rygere?
Rygning kan være årsag til at implantaternes holdbarhed og styrke nedsættes på sigt. Snak med din tandlæge om det. Han kan vurdere hvor stor risikoen er i dit tilfælde.

Kan jeg stadig træne og dyrke sport efter at have fået sat implantat i?
Ja, det er ikke noget problem. Men udøver du eller deltager i sport med voldsomme bevægelser er det en god idé lige at tale om det med tandlægen først. Et par dages hvile anbefales af og til for at undgå at påvirke helingsprocessen i negativ retning.

Er der nogle sygdomme der gør at man ikke kan få implantater?
Nej, ikke som sådan. Hvis du har en eller flere alvorlige sygdomme, f.eks. hjerte- karsygdomme, alvorlige problemer med nyrerne, tendens til blødning eller et svække immunforsvar, bør du altid informere din tandlæge om det. I nogle tilfælde vil bivirkninger fra medicin påvirke ophelingen, så du bør også informere tandlægen om hvilke former for medicin du regelmæssigt tager. Tandlægen vil informere dig om dine muligheder og hjælpe dig med at træffe det bedste valg, dit helbred taget i betragtning

Er der nogle former for medicin der vil interagere med implanteringen?
Det er der nogle former for medicin der gør, ja. F.eks. vil kortison påvirke både stofskiftet og immunforsvaret på en sådan måde, at der kan opstå problemer med ophelingen. Blodfortyndende medicin kan forårsage utilsigtet meget blødning under implanteringen. Hvis du regelmæssigt tager medicin skal du informere tandlægen om det.

Hvor gammel skal man være for at få implantater?
Knoglerne skal være færdige med at vokse før man sætter implantater i. Det forventes de at være efter det 18. år.

Kan man være for gammel til at få implantater?
Det er aldrig for sent at få en bedre livskvalitet med implantater. Der er så få risici ved behandlingen, at man kan tilbyde patienter der er 70, 80 eller 90 år implantater. Der er ingen øvre aldersgrænse. Hvis du har helbred til andre former for tandbehandling er du også kandidat til implantater.

Vil implantaterne have indflydelse på min pacemaker?
Nej. Implantaterne er ikke elektromagnetiske og vil på ingen måde påvirke din pacemaker.

Vil metaldetektoren i f.eks. lufthavnen bippe når jeg går igennem?
Nej, bare rolig. Implantaterne er ikke magnetiske og desuden er de for små til at detektoren reagerer på dem.

Er der nogen former for risici forbundet med implanteringen?
Når man sætter et implantat i er det en mindre operation. Komplikationer i form af skader på nerver og blodkar er tilstede, men er sjældne fordi tandlægerne er blevet bedre til at stille diagnoser og planlægge indgrebet. Når et implantat sættes i af en erfaren tandkirurg er der ikke større risici forbundet med det indgreb end hvis man fjerner en visdomstand.

Hvad sker der hvis der går betændelse i implantatet?
Hvis det bliver opdaget tids nok kan infektioner forårsaget af bakterier behandles med succes. Hvis du går regelmæssigt til tandlægen, modtager forebyggende behandling og ellers holder en god mundhygiejne, er det tvivlsomt at du vil opleve problemer med infektioner.